For at undgå besværet med at fjerne flåter selv, vælger mange hundeejere at gøre brug af forskellige typer flåtmidler, der virker forebyggende mod flåtangreb. Forebygger man med flåtmidler, falder flåterne ofte selv af hunden - og nogle midler har endda også repellerende effekt på flåterne.
Der findes både receptpligtige midler og midler, du kan købe i håndkøb på bl.a. apoteket. De receptpligtige flåtmidler er tabletter, som hunden skal indtage, mens håndkøbsmidlerne ofte er pipetter, som skal dryppes i nakken på hunden.
Nedenfor kan du se forskelle i anvendelsesmulighederne ved nogle af de mest anvendte flåtmidler.